Rally holdbeskrivelse Begynder/ let øvet

 

Beskrivelse:
Rally-lydighed er en anderledes måde at træne lydighed med sin hund. Til rally er der opstillet en bane med 10-20 skilte med forskellige øvelser. Øvelserne kan være klassiske lydighedsøvelser som sit og dæk, men også være mere tricks-agtige, som "hund snur rundt". Et skilt kan også indeholde en lille kombination af øvelser. Alle hunde kan deltage i rally, unge som gamle.
Dette hold er for dig, som ikke har gået til rally før. Dig, der har lidt erfaring med rally. Dig, der har en ny hund. Dig, der har en ung hund. På dette hold vil flere hunde træne på pladsen samtidig, så din hund skal kunne acceptere, at der er andre hunde på træningspladsen.
Det er en absolut fordel at din hund kan sit og dæk, samt har lyst til at følges med dig og er ivrig for at tjene en godbid, som skal være særlig lækker og uimodståelig for din hund.
Du vil blive tilbudt 8 træningsgange, der ligger om lørdagen.

Nyheder

Sponsorer